Del 2:

Møde med Mr. Flatwing

Jeg er så heldig at have mødt Flatwing faderen Kenny Abrams. Det var en mindeværdig og sælsom oplevelse.

Vi var en hel flok danskere på striperjagt på Cape Cod, og som altid havde vi hyret vores yndlingsguide Todd, til at hjælpe os. Midt på ugen annoncerede han en overraskelse for os. Vi skulle til Rhode Island næste dag. Der var godt nok 2-3 timers kørsel derned, men vi var med på den. Det er jo altid spændende at se nyt vand. Så klokken meget tidligt næste morgen gik turen sydover, og i dagens første lys søsatte vi vores Flatwing fluer i Rhode Island vand. Fiskeriet gik dog noget trægt. Faktisk så trægt at vi overhovedet intet fangede selvom vi prøvede flere fine pladser. Det havde guide Todd det selvfølgelig noget skidt med. Åbenbart så skidt at der måtte noget drastisk til. Han fandt mobilen frem, og ringede kortvarigt. En samtale vi ikke kunne høre men hans smilende fjæs sagde alt. Nu skulle vi køre til en restaurant og spise frokost, så ville vi senere møde en hemmelig gæst. Vi spurgte selvfølgelig ind til gæsten, men Todd afslørede ikke noget, men han så meget stolt ud.

Efter en god frokost gik døren pludselig op. Todd sprang frem og sagde velkommen til en ældre herre i hyttesko og med blød hat. ”Hvad siger i så drenge, det kan man da kalde et besøg” sagde Todd glædestrålende mens han pegede på gæsten. Hold da kæft hvor var det pinligt. Ingen af os danskere anede hvem manden var. Heldigvis nåede Todd kort efter at nævne navnet Kenny Abrams, og jeg fik hurtigt hvisket rundt om bordet hvem han var.

Kenny Abrams – fadder til Flatwing

Eftersom alle, undtagen mig, vist nok dårligt havde hørt om manden, så var det lidt svært at se den samme gudeskikkelse i fyren som Todd gjorde. Jeg tror Todd var lidt skuffet over vores manglende begejstring. Kenny befandt sig derimod rigtig godt i vores selskab.

I USA er man meget bedre end i Danmark til at dyrke sine idoler. Det er jo fint hvis man gerne vil være et idol, men det lyste ud af Kenny at han ikke ønskede at være midtpunkt. Det var han nu nok ikke blevet uanset hvad (Janteloven har jo ikke levet forgæves), men ret hurtigt gik snakken om Danmark, vejret, politik og kun en lille smule om Kenny.

Det var alt i alt rigtig hyggeligt, og Kenny viste sig at være alle tiders gamle vittige fyr. F.eks. da han fortalte at han tog 900 US$ for en dags guidning på kysten. Da vi spurgte hvorfor det var så dyrt (Todd tog dengang 400US$) var svaret meget ærligt: ” Jeg elsker at fiske, men hader at guide, så hvis nogle absolut vil guides, så skal de betale kassen. Det vildeste er, at jeg guider mere end 100 dage om året. Så mange idioter findes der i dette land” Vi var flade af grin. Todd satte efterfølgende sin pris op.

Vi skulle fiske med Kenny Abrams!

Sidst på dagen skulle vi ud og fiske sammen med Kenny. Dvs. Kenny havde ikke grejet med. Han styrede slagets gang i sikker afstand fra vandet. På et tidspunkt kaldte han mig op fra vandet og hviskede mig i øret. ”Lidt længere henne så jeg en sild hoppe ud af vandet. Prøv der. Det er de små observationer der kan betyde alting” Jeg strøg hen til det udpegede sted, og fiskede som en gal. Intet skete ”Det kan også betyde ingenting”. Var Kennys efterfølgende kloge ord til mig….!

Senere var det Preben der kom i menneske hænder. Alle hans egne fluer blev erklæret ubrugelige, og erstattet af ikke mindre end 2 af Kennys egne. En som ophænger og en som stor endeflue. 2 fluer der var bundet, udvalgt og monteret på forfanget af Kenny personligt. Et svært tackel at kaste med, men hvad gør man når nu mesteren siger at det er det der skal til. Preben gik til sagen med fornyet mod.

Kort tid efter kom Kenny tilbage for at kontrollere Prebens setup. Både systemet med ophængerne og i særdeleshed de to valgte fluer blev omgående kasseret på gråt papir og erklæret for fuldstændig håbløse. Både at fiske og kaste med. Preben gjorde forsigtigt opmærksom på, at det var Kennys egne fluer, men det blev slået hen som det rene nonsens. Det måtte være en anden turist der havde anbefalet ham de fluer.

Var han et "bluff nummer?

Preben og vi andre var målløse, men fik dog et godt grin.

Sådan forløb eftermiddagen med den ene herlige Kenny oplevelse efter den anden, men fisk fangede vi stadig ikke noget af.

Det sidste gik både Kenny og Todd så meget på at der efter mørkets frembrud blev lagt en sidste desperat plan. Vi skulle besøge en større fiskerihavn hvor kæmpe store stripere svømmede rundt mellem bådene. Ikke det mest charmerende sted, men sikkert.

Det var dog ikke helt almindelige stripere, men derimod nogle snedige djævle der ikke faldt for hvad som helst. Først og fremmest måtte de ikke vide vi var der. Så bilen skulle parkeres langt fra vandet, ingen snak, ingen fnisen, ingen prutten, ingen skramlen med grej, ingen plasken med linen. Niels Åge gik så vidt at han skruede pæren ud af kabinelyset på bilen. Tænk hvis det tændte når vi åbnede døren.

Alle fik ordre til at smide støvlerne. På strømpesokker listede vi ud på træbroen. Hold da fast hvor var vi stille og nervøse for at gøre noget forkert. Inden vi dog overhovedet nåede at kaste, så kom Kenny bragende ud på broen i træsko og lysende ned i vandet med en enorm Maglite stavlygte hvis lysstyrke og størrelse vidnede om, at den model vist kun sælges på det amerikanske marked. ”Mærkeligt” sagde Kenny efter han stort set havde gennemlyst en hel fiskeri havn ”der er tilsyneladende ingen fisk”. Dansken vidste ikke om de skulle grine eller græde.

Uanset hvad, så er det den mest mindeværdige 0-dag jeg har haft i mit fiskeliv. Den dag i dag går jeg dog stadig med et nærende spørgsmål: Var den flinke, men dybt underlige og tilsyneladende lettere senile gamle mand virkelig den store Flatwing skaber Kenny Abrams. Eller var vi ofre for et fuldstændig fantastisk bluff nummer…….?

Den hemmelige gæst var Kenny Abrams. En ældre herre i hyttesko

Striper fluer på stribe

Flatwing fluer til tropisk fiskeri. Her Claus Eriksen med barracuda