Pattegrisen en uventet sommerfavorit.

Den marcipanfarvede reje havde på få ture vist sit potentiale, og rygterne begyndte så småt at løbe, blandt venner og bekendte. Jeg navngav den: Marcipangris-rejen, men et par fiskekammerater ændrede det hurtigt til det mere mundrette: Pattegrisen.

Pattegrisen viste sig at være en suveræn forårsflue, men det er de sidste to års sommerfiskeri, der for alvor har gjort mig afhængig af den flue. Som tidligere skrevet så var jeg indstillet på, at når sommeren kom, så ville havørrederne foretrække små fluer, end nok så naturtro rejer. Jeg havde derfor ingen forventninger om, at det ville være anderledes i sommeren 2005. På trods af pattegrisens store succes i foråret.

Jeg havde slet ikke Pattegrisen i tankerene, da jeg startede sommersæsonen som altid med en grå Magnus, og en lille brun fyggi som ophænger. (når det blev mørkt, blev de to fluer skiftet til en sort cigar). Alt var som det plejede. Havørrederne huggede på den lille Fyggi, men havde store flotte rejer i maven?

Skt. Hans morgen 2005 var vidunderlig. Ikke en vind rørte sig. Ikke en sky forstyrrede solopgangen, og Storebælt bød på en fantastisk nordgående strøm.

I dagens første lys var overfladen som et orange silkelagen, og jeg nænnede næsten ikke at vade ud i det uforstyrrede hav, men da en stor ørred brød overfladen ude på revet så var det slut med de filosofiske tanker.

Cigaren svingede jeg først gennem strømmen. Ingen reaktion. Så det klassiske sæt med Magnus og Fyggi’en. Stadig ingenting. Så en lille streamer, så en lille kutling, en Flat-wing, en Sandhest. Ingenting, men den store fisk var der stadig. Den brød overfladen med jævne mellemrum. Jeg vendte tilbage til sættet med de to fluer. Ophængeren var nu en lille oliven mysis, og ved et tilfælde valgte jeg en Pattegris som endeflue. Første kast, fisken brød overfladen som en delfin og strøg fire – fem meter frem i strømmen og slugte den store endeflue. Det var da noget overbevisende.

Nu skal man jo ikke forvente, at en 6 kilos havørred nødvendigvis opfører sig som dens mindre artsfæller, men den sommer bød på et utal af andre havørreder i mere normal størrelse, og alle foretrak de Pattegrisen frem for hvilken som helst lille ophænger. Jeg var noget duperet. Et par gange løb jeg tør for grise, og måtte ty til andre endefluer, og straks var det atter de små ophængere der gav resultat.

Pattegrisen – går til filmen

Pattegrisen viste sig også dødelig i efteråret 2005, og jeg var da klar over, at jeg her var tættere på en helårsflue end jeg nogensinde før havde været. Flere og flere begyndte at bruge fluen, og alle var begejstret, men det var stadig kun en lille kreds af fynboer der kendte den. Det ændrede sig drastisk, da Niels Vestergårds havørredfilm: Havørredens Hemmeligheder 2, kystflue dukkede op i efteråret 2006. I den film fisker jeg selvfølgelig med Pattegrisen, og billederne viser med tydelighed, at sommerørrederne elsker den ligeså meget som jeg selv.

Niels’s film gav også mig en større forståelse for, hvorfor fluen er så god. Check selv undervandsbillederne af Pattegrisen i vandet. De lange speyhackler pulserer ved mindste påvirkning, selv når der fiskes hurtigt. Desværre viser billederne ikke hvad der sker når indtagningen stoppes. Da spreder hacklerne sig ud, og sikrer at fluen, svæver forførisk i vandet. Check nu billederne af den rigtige reje, og se hvordan den også kan svæve i vandet, med ben og følehorn strittende ud til alle sider. Når rejen skræmmes, så skyder den af sted med ben og sager hængende i en lige linie bagud. Nøjagtig som Pattegrisen når der trækkes i den

Men når nu Pattegrisen i omrids, bevægelse og opførsel ligner en naturlig reje så perfekt, hvorfor fanger en sandfarvet eller grå Pattegris (Oland spey shrimp) så ikke bedre end den unaturlige pink farve?

Det skyldes synligheden. En naturfarvet Pattegris fanger sandelig fisk, men den ses dårligere gennem vandet. Den er jo faktisk camoufleret overfor havørreden nøjagtigt som den naturlige reje. Check igen undervandsbillederne i Havørredens Hemmeligheder filmene. Jeg ved at undervands kameraerne er sat i, hvad enhver ville kalde gin-klart vand, men bemærk alligevel hvor ringe sigt der er. Sjældent mere end et par meter. Farven på Pattegrisen hjælper altså til, at havørreden ser fluen. Man kunne så mene, at en mere skarp pink eller rød var endnu bedre, men her er det min erfaring, at så bliver farverne for unaturlige, hvis der fiskes i klart vand. Den blege pink er en perfekt balance mellem stor synlighed og nogenlunde naturtro.

Pattegrisen virker altid - næsten

De seneste to havørredår har lært mig endnu mere om Pattegrisen’s  uovertruffenhed, men der har da (heldigvis?) været dage, og situationer hvor den ikke har virket. Når havørredmenuen står på andet end rejer, så er Pattegrisen ikke oplagt.

Grisen er som sagt en suveræn sommerflue, men ikke specielt god til natfiskeri, da vil en stor mørk overfladeflue normalt være bedre.

Ligeledes kan havørrederne ignorer Pattegrisen når de søger tobis eller sild. Jeg husker specielt en sommeraften sidste år, hvor jeg ved en lille stenpynt fandt flere fisk der brød overfladen ganske voldsomt. Et par aftener før havde jeg på samme sted fanget to fine fisk på Pattegrisen, men denne aften ville de ikke tage. Det undrede mig noget, men efter mange kast skiftede jeg til en lille sort Mysis. Resultatet kom omgående, og på meget kort tid landede jeg fire fisk mellem 52 og 59 cm. Jeg beholdte de to største, og fandt store flotte tobiser i maven på dem. Havde jeg søsat en Flat-wing den aften, så havde ørrederne knaldet på den. Nu faldt de i stedet for det gamle uforklarlige trick med, at små fluer ofte virker uafhængigt af hvad fisken jager, men de små fluer virker næsten kun, når man nøjagtig ved hvor havørreden befinder sig, og kan kaste direkte til den.

Ørreder der sipper tørfluer i overfladen, samt selvfølgelig nogle farvede efterårsfisk der kun har synd i tankerne, har også ind imellem ignoreret Pattegrisen.

Hvis kystørreden derimod har smag for rejer (og det tror jeg at den har i mindst 9 ud af 10 dage om året) så virker Pattegrisen – garanteret! Derfor tør jeg godt sige:

Kære Magnus, Frede, Sandhesten og andre gode gamle rejefluer. Lyset er slukket, døren er lukket og der er sagt godnat!

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Efterskrift 2016

Det var artiklen som den blev publiceret i fiske-feber i 2008. Og ha, ha, der var en del gamle kystfiskere som blev provokeret af den sidste sætning :-)

Efterfølgende har jeg arbejdet videre med fluen, og den har udviklet sig en smule. Den originale første Pattegris var tilfældigvis bundet af ganske mange Fluoroscerende materialer. De seneste års erfaringer har lært mig hvor vigtige de disse materialer er for havørredsucces. Derfor har jeg de senere år tunet pattegrisen ekstra meget med fluoscerende bindematerialer.

I Havørredens Hemmeligheder nr. 6 kommer vi ind på effekten af fluoscerende materialer i fluerne. Jeg har yderligere skrevet en artikel til bladet Sportsfiskeren om det – læs den her:

http://www.go-fishing.dk/2014/09/29/uv-fluoserende-farver-og-kystoerreder/

Den originale grisefarvede Pattegris er stadig min favorit, men de sidste sæsoner har en gul gris trængt sig på. Thomas Hansen har hjulpet mig med at testfiske den gule Pattegris, som han har døbt Tjernobylgrisen. Vores erfaringer er ret entydige. Den gule Tjernobylgris er fantastisk god (nok bedre end den originalfarvede) hele foråret og langt hen på sommeren. Til efterårsfiskeriet er den originale grise farvede derimod klart bedst.

Jeg har altid bundet pattegrisen i mere naturtro farver også – men de har ikke været specielt overbevisende. På det seneste har jeg dog fået flettet en masse fluoscerende materialer ind i en sandfarvet version, og det har virkelig haft en effekt. Den fluoscerende sandfarvede Pattegris har derfor også fået en sikker plads i min boks. Den bruger jeg når vandet er stille og klart og solen står højt på himlen.

Små ting er altså sket, men grundlæggende har Pattegrisen ikke ændret sig siden dens fødsel i 2006. De største ændringer ligger i min forståelse af hvorfor fluen er så god som den er

God fornøjelse med Pattegrisen den vil ikke skuffe dig…

Claus

Claus med "cigaren", en klassisk natflue til sommerfiskeri. Men den aften svigtede den ...

Efter to sæsoner havde Claus lært at fluen fiskede rigtig godt om foråret., men at den også skulle vise sig at være en suveræn sommerflue, kom bag på ham.

Det var især i Havørredens Hemmeligheder 4 vi så Pattegrisen i aktion. 

Flot vinter ørred, der viser at fluen virker året rundt.

Efterhånden er Pattegrisen lavet i mange farvevarianter. Yderst til venstre en skum-Pattegris til sommerfiskeri

Den største forbedring af fluen er brugen af fluoscerende gule materialer: Tjernobylgrisen